Oplevelser

OPLEVELSER

 

I Slagelse kommune er der mulighed for at besøge mange gode udflugtsmål. I byerne omkring campingpladsen arrangeres byvandring, samt levende musik i højsæsonen. Derudover bliver der lavet mange gode arrangementer, som gør ferien ekstra oplevelsesrig for hele familien.

 

Der er gode indkøbs muligheder i Korsør, men også Skælskør og Slagelse har et stort udvalg af special butikker.

 

Lystskov Camping er også det perfekte udgangspunkt for endagsture. I nærområdet ligger Trelleborg, Birkegårdens Haver, Cirkusland og Gerlev Legepark. Pladsen ligger også tæt på Bon Bon land,

Sommerland Sjælland og lidt længere væk findes Tivoli.

Korsør Lystskov

Overvejende gammel bøgeskov med et rigt dyre- og planteliv. Skoven rummer flere historiske minder, hvilket flere dysser og høje vidner om. Korsør Lystskovs afmærkede ture bruges flittigt af aktive sportsfolk, motionister og glade skovtursgæster. Der kan startes fra 5 steder. Turenes længde varierer fra 2 - 6 km.

 

Skovstranden

Sydvendt strand. Stenet strandbred med smal sandstrand, der afgrænses af kystskrænt mod Korsør Lystskov; P-plads i "bunden" af Korsør Lystskov. Stranden er særlig indrettet til kørestolsbrugere. Godt fiskevand med sten og god vanddybde. Benyttes af mange lokale lystfiskere.

 

Trelleborg

Ét af de steder, hvor vikingetiden kan opleves på tætteste hold, er på Vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse. I et naturskønt område ligger én af vikingernes store ringborge. Trelleborg blev bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand. I dag ses resterne af den store kongeborg tydeligt i terrænet.

KORSØR BIOGRAF TEATER - verdens ældste biograf

Siden 1907 har Korsør Biograf Teater ligget på samme adresse, i Jens Baggesens Gade 17 i Korsør, hvilket medførte at Korsør Biograf Teater den 25. juli 2008 blev optaget i Guinness World Records som verdens ældste, igangværende biograf.

BIRKEGÅRDENS HAVER

Hele din families fælles udflugtsmål. Parken består af fem forskellige havetyper bl.a. Danmarks største japanske have. Derudover er der legepladser, dyreområde med søde bondegårdsdyr, minigolfbane, picnicområder samt stor hyggelig café og gavebutik.

KORSØR FÆSTNING

Efter en tur rundt om Fiskerihavnen er du fremme ved Korsør Fæstning, - også kaldet Søbatteriet. Her er det velbevarede middelaldertårn absolut et besøg værd, det samme gælder Chr. 4.'s store Magasin, hvor Korsør By- og Overfartsmuseum har til huse.

Gå en tur rundt på Fæstningsanlægget og nyd udsigten oppe fra bastionerne.

GERLEV LEGEPARK

Her kan I komme væk fra computerspil og i stedet lege, som man gjorde det i gamle dage, og alle generationer kan være med til at slå sig løs i de mere end 130 historiske spil. Der er forsket i gamle historiske lege, og professionelle instruktører guider til, hvordan I kommer i gang og får det bedste ud af en dag i Gerlev Legepark.

KORSØR NOR- Danmarks største indsø

En tur rundt om Korsør Nor byder på enestående historiske og naturmæssige oplevelser – yngleplads for et utal af fuglearter og vokseplads for sjælden flora, bl.a. dansk ingefær og lungeurt.

KORSØR GOLFKLUB

En af Danmarks mest bjergtagende golfbaner finder du i Korsør. En blanding af kuperet terræn, skov og søer med en storslået panoramaudsigt over Korsør, Korsør Nor og ikke mindst udsigt til Storebæltsbroen. Du finder en afvekslende 18 hullers bane samt yderligere 9 spændende og udfordrende huller - der ligeledes fungerer som Pay & Play